Praktisk

Hvor og hvornår?

Scenariet afholdes i foreningen Ripen Live Rollespil og finder sted i weekenden mellem 13-15 oktober 2017 på Vadehavsskolen Haulundvej, Haulundvej 3, 6760 Ribe. Projekt Requiem – Nova er første del i en scenarietrilogi. Scenarie to vil foregå i løbet af første halvår 2018 og sidste og tredje scenarie vil løbe af stablen i anden halvdel af 2018.

 

Tilmeldings og betalingsfristen er 19. juni 2017. Du er først tilmeldt scenariet, når du har betalt.  Yderligere detaljer om tilmeldingsproceduren klik her

 

Tjek-In, spilstart og spilstop

Der vil være mulighed for at tjekke-ind fra fredag den 13. oktober kl. 14-18. Ved tjek-in vil du få udleveret spilgenstande og få taget et billede af din karakter, hvorefter vi printer et ingame Borger-ID til dig. Der afholdes briefing kl. 19.00, og spillet starter kl. 20.00 præcist. Kommer du langvejs fra, og har du ikke mulighed for at være der til nogle af de pågældende tidspunkter, så skriv til os, og vi finder ud af, hvordan vi løser det. Spillet slutter natten mellem lørdag og søndag omkring midnat med en fælles debriefing. Efter spilslut påbegyndes en times oprydning, hvorefter der vil være mulighed for at hygge sig med de andre deltagere over en øl.

Der vil være arrangører på spilområdet allerede fra torsdag formiddag, så hvis du har mulighed for det, må du meget gerne komme og sætte dit grej op, komme og få svar på eventuelle spørgsmål, eller bare sige hej og drikke en kop kaffe.

 

Oprydning

Efter morgenmaden søndag starter oprydningen af spilområdet. Alle er ansvarlige for at pakke deres eget område ned, men hvis du er hurtigt færdig, så giv lige et nap med hos naboen, så alle kan komme hjem hurtigst muligt.

 

Aldersgrænse

Scenariet er forbeholdt voksne spillere, og man skal derfor være 18 år eller derover for at deltage.

 

Pris

Prisen for at deltage er 300 kr for medlemmer af Ripen Live Rollespil og 400 kr for ikke-medlemmer. Beløbet indbetales på følgende konto: Reg. Nr: 9738 og Konto Nr: 0003232735. Ved indbetalingen skrives der Requiem samt dit fulde navn i kommentarfeltet.

 

Salg af alkohol

Det vil til scenariet være muligt at købe øl for 5 kr pr. stk. Du kan betale kontant eller med MobilePay. Vi vil ikke blande os i, hvor mange folk køber, men vi gør på det kraftigste opmærksom på, at vi ikke vil se folk blive så fulde, at de ikke kan spille deres rolle. Sker det, bliver du smidt i seng, eller bedt om at forlade spilområdet, indtil du er ædru igen. Husk altid at rollespillet kommer i første række, det er det, vi er her for.

 

Måltider

Der vil under hele scenariet være fuld forplejning i form af simple og mættende måltider. Alle nedenstående tidspunkter er vejledende. Det vil ydermere under hele scenariet være muligt at snuppe sig lidt snacks, frugt, vand samt te og kaffe på Diskotektet. Går det helt galt, så henvend dig hos arrangørerne og få nummeret på det lokale pizzaria. 😉

 

Fredag

22.00-00.00: Let koldt bord.

 

Lørdag

09.00-10.00: Morgenmad. Brød, pålæg og mejeriprodukter.

13.00-15.00: Frokost. Koldt bord. Brød og pålæg.

17.00-18.00: Kaff’ og kage.

21.00-22.00: Aftensmad. Pasta bolognese med parmesan og hvidløgsflute.

 

Søndag

10-11: Morgenmad. Brød, pålæg, mejeriprodukter.

Læs også: Regler

Comments are closed.