Antikvar og bedemand

Den lille forretning ligger afsides i en mørk afkrog af BK48. End ikke det mindste strejf af lys kan trænge gennem butikkens facade, der ser slidt og hærget ud. Det er sent på natten, og alligevel står butikkens ejer og bakser med at hænge en seddel op på forretningens dør. Han skuler søgende ud i mørket, inden han igen forsvinder ind i butikkens indre. Da jeg er sikker på, at han er forsvundet, lister jeg mig tættere på for at læse sedlen: “Medarbejdere søges til forefaldende arbejde. Fuld diskretion er en selvfølge”.

 

I. Faldrian – Antikvar og Bedemand

Ivan Faldrians Antikvar- og Bedemandsforretning ejes af Ivan Faldrian, en pæn ældre herre, der har drevet det vidt på at skaffe sig af med ligene af byens afdøde samt opkøbe og sælge dødsboer. Mange i BK48 opholder sig kun i butikken, når det er strengt nødvendigt. Ivan er sær. Der er flere af byens borgere, som hævder at have set ham tale til nogle af ligene, inden de ædes af ilden fra butikkens krematorium. Når der handles, er han kendt for at være yderst rimelig, og der stilles aldrig så mange spørgsmål. Man er der sjældent i en lykkelig anledning, og mange kunder er egentlig mest interesseret i at få solgt deres efterladtes ejendele, og alle minderne om dem, så hurtigt som muligt. Livet skal gå videre – og måske er Ivan slet ikke så mystisk, når alt kommer til alt? – I hvert fald donerer han ofte en større mængde BITS til Social Project.

Læs også: BK News – LifeHacks – Pioner – printIT – Sheriffkontoret – Social Project – Diskotek Roofy

Comments are closed.