Arketyper

Arketyper

Dette er eksempler på arketyper, du kan spille. Hvis ingen passer på den karakter, du gerne vil spille, er du meget velkommen til selv at skrive en arketype til din karakter. Nedenstående tjener kun som inspiration, selvom du selvfølgelig også er meget velkommen til at vælge en af vores.

 

Rebellen: Har svært ved at acceptere regler. Han råber højest, når han føler sig krænket og er ikke bange for at tage kampen op mod det, rebellen kæmper imod.

 

Lederen: Vægter egne beslutninger tungt. Lederen kan videregive ordrer uden kvaler. Lederen ses tit i spidsen for forhandlingerne, hvad enten det handler om forretning eller stridigheder i familien. Lederen behøver kontrol, magt og beslutsomhed for at føle sig bedst tilpas.

 

Opfinderen: Er en nysgerrig sjæl, der når han/hun ser et problem prøver at finde ud af, hvordan ting fungerer, og hvordan de kan forbedres. Opfinderen er en problemknuser, som bliver drevet af skaberlyst.

 

Hedonisten: Impulsiv som få stræber hedonisten efter nydelse i alle aspekter af livet. Hedonister stræber efter at leve sit liv ud fra mest mulig nydelse og mindst mulig smerte.

 

Bonderøven:  “Brian-typen” – Umiddelbar, simpel, impulsiv, kort for hovedet. Bliver ofte aggressiv, når bonderøven trænges op i en krog.

 

Håndlangeren: Holder sig i skyggen, men søger personer med magt. Pligtopfyldende, effektiv og snu.



Humanisten: Gennemgående good guy. En skulder at græde ved. Måske endda nogle gange så moralsk, at det bliver et problem?

 

Bedrageren: Hopper over hvor gærdet er lavest. Søger den hurtige løsning og udvej samt de hurtige penge.

 

Pessimisten: Bitter, humorforladt, brokkehoved og kynisk. Intet er nogensinde godt nok. Finder- og påpeger konstant fejl og mangler både hos personer, genstande og begivenheder.

 

Idealisten: Fordyber sig i enkelte sager med utrættelig passion. Idealister er ofte kunstnere, sportsudøvere, politisk aktive mm.

 

Egoisten: Det forkælede enebarn. Har et stort behov for altid at være verdens centrum. Har svært ved at se ting fra flere sider. Egoisten synes altid, at egne ideer er de mest geniale i verden og er glad for at gøre opmærksom på det.

 

Afvigeren: Alternativ type med egne veje og løsninger, der typisk strider mod de gængse og strukturelle normer. Er ikke bange for at skille sig ud – både i holdning og udseende.

 

Fanatikeren: Brænder glødende for sin sag. Vil gå i døden for sin holdning. Skyr ingen midler og bruger gerne vold for at opnå, hvad fanatikeren brænder for. Målet helliger midlet.

 

Monstret: Masochistisk, sadist, psykopat, følelsesforladt og kender ikke til empati.

Læs også: Karakterskabelse

Comments are closed.