Astronauterne

Entiteterne er de mest fantastiske og sublime skabninger i universet. Vi, deres hengivne undersåtter, har intet andet formål end at tjene og adlyde dem. Det bedste der kunne hænde os var, at de kom tilbage, at vi atter blev deres slaver. Entiteterne er de sublime herskere over hele denne galakse og vi, mennesker og meta-mennesker, er deres redskaber. At tænke sig andet ville være at forbryde sig mod den galaktiske selektions naturlige hierarki og orden. Den stærkeste og mest intelligente race må herske over de andre. Da hun satte det sidste punktum i sin netlog, kiggede hun drømmende ind i skærmen og forsøgte at koncentrere sig. Hun håbede, at de ville opfange signalerne fra hendes tanker. Hun villle anvise dem koordinaterne, hvis de skulle have glemt dem.

 

Astronauterne er en gruppering af individer, som har set lyset. De dyrker myterne og mytologien om dengang, entiteterne herskede over kloden og over mennesket og meta-mennesket. Den tilstand vil de tilbage til – uanset hvad konsekvenserne ville blive. Blandt astronauterne er der en del, der mener, at den eneste grund til entiteterne ikke længere er blandt dem, må have en naturlig årsag. Måske har de mistet følelsen med klodens lokation, måske afventer de, at man selv tager kontakt – måske er vi ikke længere værdige? For Astronauterne er det vigtigste i denne verden atter at få kontakt til entiteterne, som de naturligvis er overbevist om eksisterer. Modsat mange andre, der mener, at det er noget sludder, og at Astronauterne er nogle stakkels skøre tosser.

Læs også: Alpha Legion – Magikerne – Cyberkultisterne – Slumstormerne – Social Project – Kapitalisterne

Comments are closed.