Yuppierne – Kapitalisterne

Bestyrelsesmødet er startet. Der ligger cigarer på bordet. Whiskyen bliver bragt ind af letpåklædte damer i kanin-kostumer. I dag skal udviklingspotentialet for firmaet diskuteres. På det seneste har det været sløjt med væksten. Investorerne er yderst utilfredse. Formanden klapper en kanin i røven og griner hånligt. Han tømmer glasset og rejser sig. I sit stille sind ved han, at han er nødt til at gøre noget drastisk for at mildne investorerne. Han tager telefonen op til øret og smiler manisk. Han ved præcist, hvem han skal ringe til. Der vil blive blodbad.

 

Yuppierne er ofte griske folk i magtfulde positioner, der lever et liv i sus og dus – gerne på bekostning af andre. De er drevet af ekstrem egoisme og en kynisk opfattelse af verden. Gennem ligegyldige følelser og medynk, når man aldrig til tops. Samtidigt brænder de fleste Yuppier igennem med en ihærdighed og flittighed, der får ting til at ske. Yuppierne har mange kontakter og vil derfor, for de fleste, være værdifulde at holde sig gode venner med – og farlige at blive uvenner med.

Læs også: Alpha Legion – Astronauterne – Magikerne – Cyberkultisterne – Slumstormerne – Social Project  

Comments are closed.